Turen frem mod Oscar 2015 er brolagt med en række mindre priser, der hver især kan have en betydning for, hvilke film der får sig en Oscar-nominering. Kritikerne er de første i USA, der taler, og de peger på “[url=/film/boyhood]Boyhood[/url]” som favorit.

[i]Se også: [url=/tidlig-spaadom-birdman-og-boyhood-faar-en-oscar-nominering]Tidlig spådom: “Birdman” og “Boyhood” får en Oscar-nominering[/url][/i]

Richard Linklaters anmelderdarling vandt således både prisen for bedste film hos kritikerne fra New York og få dage efter igen hos kritikerne på vestkysten i Los Angeles.

Historisk set er en kritikerpris dog ikke nødvendigvis lig med en Oscar. Her er de magtfulde filmfagforeninger vigtigere.

Derfor bør du i den kommende tid holde øje med DGA Awards (instruktørernes pris), SAG Awards (skuespillernes pris) og PGA Awards (producernes pris), der giver et stort fingerpeg om årets største Oscar-favoritter.

[i]Hvilken film, håber du, vil vinde en Oscar?[/i]

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]