Den kontroversielle og kritikerroste film om whistlebloweren Edward Nowden, “Citizenfour”, har spillet for fulde huse under årets CPH:DOX. Og nu har dokumentarfestivalen fået rettighederne til at distribuere filmen i hele landet.

[i]Se også: [url=/edward-snowden-udloeser-rekordmange-ekstravisninger-paa-cph-dox]Edward Snowden udløser rekordmange ekstravisninger på CPH:DOX[/url][/i]

“Citizenfour” har ubetinget været den største publikumssucces på årets CPH:DOX. Med komplet udsolgte sale og ikke færre end otte ekstravisninger, har filmen sat solid rekord for både billetsalg pr. film og antal ekstravisninger på festivalen.

CPH:DOXs festivaldirektør Tine Fischer er enormt begejstret for filmen, som hun anser for en af de vigtigste dokumentarfilm i nyere tid. Den fantastiske modtagelse, den har fået på CPH:DOX, er en af grundene til, at festivalen nu kan distribuere den i hele landet.

[i]”Vi er både overraskede og enormt glade for den modtagelse ‘Citizenfour’ har fået. Vi har aldrig nogensinde oplevet en lignende interesse for en film i festivalens historie. Det er udenfor diskussion én af de væsentligste historier, der endnu er fortalt om Edward Snowden og omfanget af NSAs masseovervågning. Den store publikums-interesse vidner om en befolkningsmæssig interesse i at forstå de demokratiske implikationer af overvågning. Interessen kommer ikke kun fra København men hele landet og derfor har vi nu besluttet at distribuere den nationalt,”[/i] siger Tine Fischer.

Festivalen har ekstraordinært indgået en aftale med producenten af “Citizenfour” om at vise filmen i biografer over hele Danmark.

[b]Her kan du se “Citizenfour”[/b]

København: Grand Teatret (fra 20. november)

Århus: Øst for Paradis (fra 20. november)

Aalborg: Biffen (fra 20. november)

Odense: Café Biografen (fra 27. november)

Kolding: Nicolai Biograf (udvalgte datoer i december)

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]