Det var en tæt kamp, men Christopher Nolans [url=/film/interstellar]”Interstellar”[/url] måtte se sig slå på målstregen af Disneys animationsfilm [url=/film/big-hero-6]”Big Hero 6″[/url] over weekenden.
[i]Se også: [url=/film/interstellar/biograf]Anmeldelse: “Interstellar”[/url][/i]
Med en indtjening på 56,2 millioner dollars placerer Disneys familiefilm sig i toppen af box-office-listen i USA – skarpt forfulgt af “Interstellar”, der hev 50 millioner dollars hjem.
Og det er godt for markedet, at to så forskellige film udkommer samme weekend. Som vicedirektøren for hjemmesiden BoxOfficeMojo.com, Phil Contrino, siger det til Variety.com:
[i]”Det var meget intelligent at udgive de to film den samme weekend. Filmene skadede ikke hinanden. De henvender sig til forskellige målgrupper og fandt begge et publikum,”[/i] siger han.
“Interstellar” hev godt 80 millioner dollars hjem på det internationale marked. Der er dog et stykke vej op til sidste års sci-fi-hit [url=/film/gravity]”Gravity”[/url], der indtjente knap 450 millioner dollars uden for USAs grænser.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
