Der er blot to måneder til den sidste film i Midgårds-sagaen får premiere i de danske biografer. Og promoveringen af [url=/film/hobbitten-femhaereslaget]”Hobbitten: Femhæreslaget”[/url] kører derudaf med plakater, teasers og artikler.

[i]Se også: [url=/ny-plakat-til-hobbitten-femhaereslaget-lader-op-til-krig]Ny plakat til “Hobbitten: Femhærreslaget” lader op til krig[/url][/i]

I et nyt interview med Entertainment Weekly løfter instruktøren Peter Jackson nu lidt af sløret for den 45 minutter lange kampopsætning i “Hobbitten: Femhæreslaget”. Vi skal naturligvis advare mod spoilere.

[spoiler] Peter Jackson fortæller, at dværgekompagniet, dværgene, menneskerne og elverne alle er placeret i midten af slaget foran Erebors port. De bliver alle angrebet fra 360 grader af gobliner og wargs, som så bliver angrebet bagfra af Beorn – endnu en dværgehær – Bard og hans folk, samt de velkendte store Ørne anført af ørnelederen Gwaihir.

Den New Zealandske-instruktør fortæller også, at ørnene ikke vil fremstå som de tidligere har gjort. I stedet for blot at være redningsmænd, der kommer ud af det blå, er de nu blevet indarbejdet i kampplanerne.[/spoiler]

Vil man se, hvordan kampen udfolder sig på det store lærred kan man tage en tur i de danske biografer fra d. 10. december, hvor “Hobbitten: Femhæreslaget” får premiere.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].