Forslaget fra Dansk Folkeparti om at lade alle historiske tv-serier fra DR gennemgå et historikertjek afvises blankt af formanden fra Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl.

[i]Se også: [url=/dansk-folkeparti-drs-tv-serier-skal-historiker-tjekkes]Dansk Folkeparti: DR’s tv-serier skal historiker-tjekkes[/url][/i]

Dansk Folkeparti har været særdeles kritisk over for den aktuelle tv-serier “1864”, som de anklager for at være historisk ukorrekt. Derfor foreslår de nu et fast tjek af historisk fakta i kommende tv-serier.

Men det er en dårlig idé, mener Christina Rosendahl:

[i]”Vi bor ikke i Nordkorea med statslig censur af kunst. Et af de bærende principper for et demokrati er, at kunstnere har lov til at tale statsmagten midt imod og udfordre de officielle sandheder. Vi gider som befolkning ikke have, at vores virkelighedsopfattelse skal kontrolleres af, hvad vores politikere synes, vi skal vide,”[/i] siger hun som svar på forslaget fra Dansk Folkeparti.

“1864” har kostet 173 millioner at producere – heraf 100 mio. som statslig finansiering – og består af otte afsnit. Serien vises hver søndag kl. 20 i løbet af efteråret på DR.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]