[url=/film/serena]”Serena”[/url] burde være en sikker vinder. En dansk instruktør med en Oscar i ryggen hyrer to af tidens hotteste navne i form af Jennifer Lawrence og Bradley Cooper til at spille med i en filmatisering af en succesfuld og kritikerrost roman. Det er den bare ikke.
[i]Se også: [url=/foerste-trailer-til-susanne-biers-serena-med-jennifer-lawrence]første trailer til Susanne Biers “Serena” med Jennifer Lawrence[/url].[/i]
I hvert fald ikke, hvis man skal tro de første reaktioner på filmen. Forleden blev “Serena” vist til en række potentielle købere under en privat screening, og her var dommen hård.
[i]”Filmen var klippet så sønder og sammen, at den ikke gav nogen mening,”[/i] udtalte en af de potentielle købere, mens en anden kaldte Jennifer Lawrences præstation for [i]”ujævn”[/i]. Det skriver The Hollywood Reporter.
“Serena” er baseret på Ron Rashs amerikanske roman af samme navn fra 2008 og foregår i North Carolina i årene 1929-1930. Filmen, der beskrives som en både episk, romantisk og nervepirrende fortælling om store drømme, altfortærende begær, grådighed og jalousi, får premiere i England den 24. oktober.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
