Han er kendt for sine roadmovies, hvor guldpalmevinderen “[url=/film/paris-texas]Paris, Texas[/url]” fra 1984 nok er den mest kendte af dem. Nu får du muligheden for at møde mesterinstruktøren Wim Wenders, der besøger København.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/wim-wenders-modtager-aeresguldbjoern-ved-naeste-aars-berlinale]Wim Wenders modtager æresguldbjørn ved næste års Berlinale[/url][/i]
D. 27. september besøger den tyske ener Cinemateket, hvor han introducerer den restaurerede udgave af netop “Paris, Texas” i samtale med filmjournalist Søren Høy.
Filmen handler om en mand, der dukker frem af intetheden et sted i ørkenen til de uforglemmelige toner fra Ry Cooders slideguitar. Travis (Harry Dean Stanton) gik for fire år siden fra sin kone (Nastassja Kinski) og søn og forsvandt ud i det blå. Han opsøger nu sønnen, der er i plejefamilie, og sammen drager de af sted for at finde den forsvundne mor.
Billetter til specialarrangementet kan købes [url=http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Serie.aspx?serieID=10087]her.[/url]
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
