Når Golden Globe løber af stablen næste år, bliver det med den George Clooney som æresgæst. Han modtager nemlig en ærespris – den såkaldte Cecil B. DeMille Award – for sit lange virke inden for filmbranchen. Det skriver DR.

[i]Se også: [url=/george-clooney-instruerer-film-om-britisk-hackingskandale]George Clooney instruerer film om britisk hackingskandale[/url].[/i]

Og den 53-årige instruktør og skuespiller kommer dermed i fornemt sleskab. Sidste år vandt Woody Allen prisen, og tidligere vindere tæller blandt andre Martin Scorsese, Steven Spielberg og den nu afdøde Robin Williams.

George Clooney har været nomineret til en Golden Globe hele 13 gange og modtaget fire priser for sit arbejde med filmene [url=/film/descendants-the]”The Decendants”[/url], [url=/film/o-brother-where-art-thou]”O’ Brother Where Art Thou?”[/url] og [url=/film/syriana]”Syriana”[/url].

Derudover har han to Oscarstatuetter til at stå hjemme på kaminhylden for filmene “Syriana” og [url=/film/operation-argo]”Operation Argo”[/url], som han var producer på.

Golden Globe-uddelingen finder sted den 11. januar næste år.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].