Siden Disney købte Lucasfilm i slutningen af 2012 har de haft travlt med at smede kuglerne til en helt nye “Star Wars”-franchise. Instruktøren J.J. Abrams arbejder lige nu på den kommende [url=/film/star-wars-episode-vii]”Star Wars: Episode VII”[/url], men også Gareth Edwards og Josh Trank gør deres til at sparke nyt liv i de gamle rumhelte med to såkaldte spin-off-film baseret på karakterer fra “Star Wars”-universet.

[i]Se også: [url=/game-of-thrones-bedste-svaerdfaegter-tilfoejet-star-wars-episode-vii]”Game of Thrones” bedste sværdfægter tilføjet “Star Wars: Episode VII”[/url][/i]

For nogle uger siden kunne vi [url=http://filmz.dk/lawrence-kasdan-skal-skrive-boba-fett-film]her på Filmz[/url] berette, at dusørjægeren Bobba Fett og Han Solo får hovedrollerne i én af de annoncerede spin-off-film. Og nu ser det ud til, at Jedi-lærermesteren Obi-Wan Kenobi får hovedrollen i den anden.

“[i]Oprindeligt var planen, at spin-off-filmene ville holde sig fra alle Jedi- og Sith-karakterer, men den store efterspørgsel og popularitet for Obi-Wan Kenobi har givet folkene bag andre ideer, og de er nu begyndt at arbejde på en film om ham[/i]”, siger en anonym kilde til hjemmesiden Slashfilm.com.

Taler rygterne sandt, er det ikke utænkeligt, at Ewan McGregor, der spillede Kenobi i George Lucas’ prequels, vil indtage filmens hovedrolle. Skuespilleren har nemlig flere gange sagt, at han meget gerne vil gentage sin rolle som Obi-Wan Kenobi.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].