StudioCanal og 2929 Entertainment har endelig udsendt den første trailer til danske Susanne Biers kommende amerikanske dramafilm “[url=/film/serena]Serena[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/susanne-biers-serena-faar-premiere-til-oktober]Susanne Biers “Serena” får premiere til oktober[/url].[/i]

Den længe ventede film får engelsk premiere til oktober, men en overgang frygtede flere, at den aldrig kom ud. Optagelserne blev nemlig færdiggjort for to år siden, og der gik rygter om utilfredshed fra særligt stjernen Jennifer Lawrence. Det rygte afmonterede Susanne Bier dog siden hen i et interview med Filmmagasinet Ekko.

“Serena” er baseret på Ron Rashs amerikanske roman af samme navn fra 2008 og foregår i North Carolina i årene 1929-1930. Med de mægtige skove som dramatisk bagtæppe er filmen en både episk, romantisk og nervepirrende fortælling om store drømme, altfortærende begær, grådighed og jalousi.

Filmens to hovedroller spilles af Jennifer Lawrence og Bradley Cooper, mens Rhys Ifans, Sean Harris, Toby Jones og danske Kim Bodnia også medvirker i filmen.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]