“[url=/film/amazing-spider-man-2-the]The Amazing Spider-Man 2[/url]” kunne ikke indfri de høje forventninger til billetsalget. Filmen blev den “Spider-Man”-film med lavest indtjening siden superhelten forklædt som edderkop debuterede på det hvide lærred tilbage i 2001.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-amazing-spider-man-3-udskydes-til-2018]”The Amazing Spider-Man 3″ udskydes til 2018[/url][/i]
Andrew Garfield, der har rollen som Peter Parker/Spider-Man i den nye franchise, forklarer i et interview med Daily Beast, hvorfor han mener, at filmen ikke klarede sig så godt, som den kunne have gjort. Den britiske skuespiller fortæller, at han elskede manuskriptet, da han først læste det, fordi der var en rød tråd.
Men så begyndte filmstudiet bag at fjerne ting fra manuskriptet, hvilket, ifølge Garfield, ødelagde den røde tråd og filmens [i]flow[/i].
“[i]Visse mennesker hos filmstudiet havde problemer med visse dele af manuskriptet, og ultimativt er det dem, der har det sidste ord, fordi det er de her storslåede blockbusters[/i]”.
Garfield fortæller også, at han var overrasket over, [i]hvor[/i] negativ nogle af reaktionerne var, og at han håber, at folkene bag vil bruge noget af den konstruktive kritik, de har modtaget.
Der er premiere på den tredje film om Peter Parker i 2018. Før det kan man dog opleve skurkegruppen The Sinister Six i et spin-off, og den glæder Garfield sig til at se – men om han medvirker, vil han ikke afsløre.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
