James Camerons Terminator har vist sig at være overordentlig svær at slå ihjel. Og man skal nok heller ikke regne med, at det røde lys i øjnene slukkes lige foreløbigt. Arnold Schwarzenegger skal medvirke i hele tre kommende film som den ikoniske dræberrobot. Det skriver The Wrap.

[i]Se også: [url=/arnold-schwarzenegger-spiller-hovedrolle-i-zombiefilmen-maggie]Arnold Schwarzenegger spiller hovedrolle i zombiefilmen “Maggie”[/url][/i]

Den nye trilogi om Terminator får premiere mellem 2015 og 2018 og har ud over Schwarzenegger [url=/film/game-of-thrones]”Game of Thrones”[/url]-stjernen Emilia Clarke i rollen som Sarah Connor. Den første film i den nye trilogi blev færdigoptaget sidste måned.

Laeta Kalogridis, der også skrev Martin Scorseses “Shutter Island”, står bag manuskriptet til den første film, der får premiere den 1. juli 2015 i USA.

Den første[url=/film/terminator-the] “The Terminator”[/url] fra 1984 kan lige nu genses på streamingtjenesten Viaplay.

[i]Er du spændt på en ny trilogi om Terminator? Ellers skulle de have sendt dræberrobotten til skrot for længst?[/i]

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]