Den 18. juni 2014 kom Bodil Jørgensen ud for en alvorlig ulykke under optagelserne til familiefilmen “Far til Fires vilde ferie”. Nu er Arbejdstilsynets rapport så afsluttet, og det har resulteret i en bøde på 70.000 kr. til produktionsselskabet ASA Film.

[i]Se også: [url=/bodil-joergensen-kvaestet-af-traktor-paa-settet-til-far-til-fires-vilde-ferie]Bodil Jørgensen kvæstet af traktor på settet til “Far til Fires vilde ferie”[/url][/i]

Sigtelsen og bøden modtages uden indvendinger. Ansvaret for ulykken er ASA Films, siger producent Henrik Møller-Sørensen.

[i]”Ansvaret for ulykken er ASA Films, for der bør ikke kunne ske en ulykke på en filmoptagelse, som jeg er øverste ansvarlige for. Når der alligevel sker en så frygtelig ulykkelig hændelse, så er der ting, som vi ikke har gjort rigtigt. Jeg vil gerne igen beklage dybt overfor især Bodil Jørgensen, men også overfor alle andre, at det kunne gå så galt,”[/i] udtaler han.

Ulykken skete, da Bodil Jørgensen sammen med en anden skuespiller, Kurt Ravn, køre en traktor op på et dige ved Mandø Ebbevej i Vestjylland. Da traktoren nærmede sig toppen, gled den, og Bodil Jørgensen faldt af og blev ramt af traktoren.

Skuespilleren Kirsten Lehfeldt har overtaget rollen efter Bodil Jørgensen som fru Sejersen i den kommende film “Far til fires vilde ferie”.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]