For nogle måneder siden blev det annonceret, at Ulrich Thomsen skal spille Richard Møller Nielsen i Kasper Barfoeds kommende spillefilm “Sommeren 92” om den danske fodboldtriumf i 92′. Og nu er det så offentliggjort, hvilke skuespillere han skal sende ud på grønsværen.

[i]Se også: [url=/ulrich-thomsen-skal-traene-em-heltene-fra-1992-paa-film2]Ulrich Thomsen skal træne EM-heltene fra 1992 på film[/url][/i]

Cyron Melville skal spille Brian Laudrup, mens den noget uprøvede Niclas Vessel Kølpin skal give den som storebroderen Michael. Og især Melville glæder sig til at gå i Brian Laudrups fodspor.

[i]”Jeg har været kæmpe landsholdsfan så længe, jeg kan huske, og Brian Laudrup er uden tvivl den største spiller af alle. Brian Laudrup hører til min generation – jeg er vokset op med ham – og jeg har stor respekt for, at han altid har fulgt sit hjerte i de valg, han har truffet i sin karriere for at kunne finde sine rødder og sig selv,”[/i] siger han.

Gustav Dyekjær Giese, kendt fra blandt andet “Nordvest”, trækker i Peter Schmeichels målmandshandsker, mens Allan Hyde trækker i Flemming Povlsens fodboldtrøje.

Resten af holdet bliver udfyldt af unge, danske skuespilstalenter som Johannes Lassen, Jon Lange, Mikkel Boe Følsgaard, Esben Smed og Morten Vang.

“Sommeren ’92” får premiere i efteråret 2015.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]