Jessica Chastain og Kristen Wiig skal muligvis spille over for Matt Damon i Ridley Scotts kommende science-fiction-film “The Martian”. De to skuespillerinder er nemlig tæt på at afslutte forhandlingerne om to endnu uspecificerede roller i den kommende film. Det skriver The Hollywood Reporter.

[i]Se også: [url=/ridley-scott-om-nyt-blade-runner-manuskript-det-er-forbandet-godt]Ridley Scott om nyt “Blade Runner”-manuskript: “Det er forbandet godt”[/url][/i]

Og forventningerne til filmen er med rette store, når manden i instruktørstolen hedder Ridley Scott. Senest stod han bag den noget polariserende [url=/film/prometheus]”Prometheus”[/url], og i begyndelsen af sin karriere leverede han to sci-fi-mesterværker i rap med henholdsvis [url=/film/alien-den-8-passager]”Alien” [/url]og [url=/film/blade-runner-the-director-s-cut]”Blade Runner”[/url].

“The Martian” handler om en astronaut, der strander på en koloni på Mars og prøver at komme tilbage til Jorden med hjælp fra NASA. Filmen lander i biograferne den 25. November 2015.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]