I foråret gav en enig jury på CPH PIX festivalens hovedpris til Eskil Vogts debutfilm, “[url=/film/blind]Blind[/url]”. Juryen er dog langt fra de eneste, der elsker Vogts film. Prisvinderfilmen havde dansk premiere i går, torsdag, og de danske anmeldere er vilde med den.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/cph-pix-jury-og-filmz-er-enige-om-hovedkonkurrencens-bedste-film]CPH PIX-jury og Filmz er enige om hovedkonkurrencens bedste film[/url][/i]
Jyllands-Postens Katrine Sommer Boysen giver fulde seks stjerner og kalder den decideret [i]”et lydefrit mesterværk”[/i].
Kim Skotte fra Politiken skriver begejstret om “Blind”: [i]”Det kunne alt sammen bare have været en blæret leg med virkemidler, konstruktion og dekonstruktion, men det bliver heldigvis brugt til mere”[/i]. Skotte kvitterer med fem stjerner.
Filmz’ egen Jannie Dahl Astrup er med på Kim Skottes fem stjerner og mener, at fortællingen om den blinde Ingrid er helt unik: [i]”Er noget af det mest grundfascinerende mærkværdige, som længe har mødt mit syn.”[/i]
[i]Hopper du med på anmelderhypen omkring “Blind”?[/i]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
