Entertainment Weekly skriver i deres seneste udgave om Paul Thomas Andersons kommende film [url=/film/inherent-vice]”Inherent Vice”[/url]. Og i den forbindelse har magasinet bragt det første billede fra filmen. Du kan se det ved at trykke i galleriet heri nyheden.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/hollywood-stjernerne-soerger-over-robin-williams-doed]Hollywood-stjernerne sørger over Robin Williams’ død[/url].[/i]
“Inherent Vice” er baseret på Thomas Pynchons roman af samme navn. Den handler om den potrygende privatdetektiv Doc Sportello, der bliver opsøgt af sin ekskæreste, som vil have Sportellos hjælp til at kidnappe en milliardær.
Tidlige visninger af “Inherent Vice” har givet positiv omtale, og filmen beskrives som meget morsom og tro mod det oprindelige forlæg.
I hovedrollen ses Joaquin Phoenix, der også spillede med i instruktørens forrige film “The Master”. Han får selskab af etablerede navne som Josh Brolin, Reese Witherspoon, Jena Malone, Benecio Del Toro og Owen Wilson.
“Inherent Vice” får amerikansk premiere den 12. december i år.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
