Den amerikanske skuespillerinde Lauren Bacall er død. Hun blev 89 år. Bacall debuterede som 19-årig over for Humphrey Bogart i filmen “At have og ikke have” i 1944. De to indledte et forhold, der varede frem til Humphrey Bogarts død i 1957.
Se også: [url=/robin-williams-doed-efter-formodet-selvmord]Robin Williams død efter formodet selvmord[/url]
I løbet af sin karriere blev Lauren Bacall kendt for sin dybe stemme og forførende katteøjne, og hun spillede over for Bogart i film noir-klassikerne [url=/film/sternwoodmysteriet]”Sternwoodmysteriet”[/url], “Dark Passage” og “Key Largo”.
Hun blev en af Hollywoods største kvindelige stjerner og inspirerede en generation af skuespillerinder med sine evner og sit udseende. Det skriver Variety.
Bacall var i 1950’erne og 60’erne stor fortaler for det demokratiske parti og betegnede sig selv som anti-republikaner.
50 år efter sit gennembrud fik Lauren Bacall en Golden Globe og blev nomineret til en Oscar for sin rolle i “The Mirror Has Two Faces.” I 2003 medvirkede hun i Lars von Triers [url=/film/dogville]”Dogville”[/url].
Skuespilleren døde af et slagtilfælde i sit hjem ifølge hjemmesiden TMZ.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
