Det kan godt være, at filmserien om den populære troldmand Harry Potter kickstartede Daniel Radcliffes karriere. Men det ændrer ikke ved, at den 25-årige skuespiller bestemt ikke er tilfreds med sin præstation foran kameraet. Især ikke i den første film.
[i]Se også: [url=/ny-forskning-harry-potter-goer-dig-til-et-bedre-menneske]Ny forskning: “Harry Potter” gør dig til et bedre menneske[/url][/i]
I et interview med avisen The Daily Mail kalder Daniel Radcliffe sit eget skuespil for [i]”ensformigt”[/i] og [i]”tilbagelænet”[/i], og i den sjette film i rækken, [url=/film/harry-potter-og-halvblodsprinsen]”Harry Potter og halvblodsprinsen”[/url], går det helt galt for skuespilleren.
[i]”Det er hårdt at se mig selv i ‘Harry Potter og halvblodsprinsen’, da jeg virkelig ikke er særlig god i den film. Jeg hader den præstation,”[/i] siger Radcliffe til avisen.
Det er dog ikke skidt det hele. Skuespilleren er ganske tilfreds med [url=/film/harry-potter-og-foenixordenen]”Harry Potter og Fønixordenen”[/url], som han kalder for [i]”min bedste præstation i serien”[/i].
Daniel Radcliffe er snart aktuel i den romantiske komedie “What If”, der får premiere herhjemme den 21. august.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url][/i].
