I forbindelse med premieren på [url=/film/guardians-of-the-galaxy]”Guardians of the Galaxy”[/url] har direktøren for Marvel Studios, Kevin Feige, løftet lidt af sløret for, hvad vi kan forvente os af den kommende film [url=/film/doctor-strange]”Doctor Strange”[/url].

[i]Se også: [url=/marvel-tilbyder-joaquin-phoenix-rollen-som-doctor-strange]Marvel tilbyder Joaquin Phoenix rollen som Doctor Strange[/url][/i]

I et interview med hjemmesiden Screenrant beskriver Kevin Feige filmen som en klassisk Marvel oprindelseshistorie, der vil udforske forskellige verdener og dimensioner.

“[i]Vi kan godt lide ideen med forskellige dimensioner. Den der vanvittige form for syretrip, og legen med vores opfattelse af virkeligheden, er spændende[/i]”, siger han.

Der har været mange rygter om, hvem der skal spille rollen som Doctor Strange, og seneste nyt er, at ingen ringere end Joaquin Phoenix er i forhandlinger om hovedrollen.

Filmen instrueres af Scott Derrickson (“Deliver Us From Evil”), og optagelserne til filmen begynder næste år. “Doctor Strange” får højest sandsynlig premiere i 2016.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].