Det burde have været en sikker succes, da computerspilsfirmaet Atari i 1982 udsendte computerspillet “E.T” i kølvandet på Steven Spielbergs monstersucces af samme navn. Men spillet, der blev udviklet på blot fem uger, solgte kun 1,5 millioner eksemplarer, hvilket var langt under de 5 millioner Atari havde regnet med at lange over disken.

[i]Se også: [url=/filmatiseringen-af-computerspillet-uncharted-begynder-til-naeste-aar[/url]Filmatiseringen af computerspillet “Uncharted” begynder til næste år[/i]

Den kommende dokumentarfilm “Atari: Game Over” fortæller historien om det notorisk elendige computerspil, der næsten ødelagde virksomheden. Ud over at gå bag om Ataris historie, afslører filmen også, at computerspilsfirmaet begravede tusindvis af “E.T”-spillene i en ørken i New Mexico.

“Atari: Game Over” bliver distribueret af Microsoft og får premiere på XBox til efteråret. Zak Penn står bag kameraet og Simon og Jonathan Chinn (“Searching for Sugarman”, [url=/film/man-on-wire]”Man on Wire”[/url]) producerer.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]