Sony er skuffet over, hvordan [url=/film/amazing-spider-man-the]”The Amazing Spider-Man 2″[/url] har klaret sig ved billetlugerne, og de vælger derfor noget overraskende at udskyde den kommende “The Amazing Spider-Man 3” til 2018. Det skriver hjemmesiden The Holywood Reporter.
[i]Se også: [url=/the-amazing-spider-man-3-maaske-udskudt-til-2017]”The Amazing Spider-Man 3 måske udskudt til 2017[/url][/i]
“The Amazing Spider-Man 2” indtjente 700 millioner dollars på verdensplan, hvilket gør den til den mindst succesfulde film i franchisen. De fem film om Spider-Man er den femte største filmfranchise i historien og den mest succesfulde superhelteserie nogensinde. Men noget altså tyder på, at luften efterhånden er ved at gå lidt af ballonen.
[i]”Hvis jeg skal pege på én ting, der er skyld i de skuffende salgstal, må det være den stigende konkurrence. “Captain America: Winter Soldier” kom ud en måned før “The Amazing Spider-Man 2”, og den kan meget vel have stillet publikums tørst efter superhelte-film,”[/i] siger en unavngiven kilde fra Sony til The Hollywood Reporter.
Der er dog mulighed for, at Spider-Man vil dukke op på biograflærredet før premieren på “The Amazing Spider-Man 3”. Sony har netop sat en premieredato på deres planlagte spin-off-film om skurkegruppen “The Sinister Six”, der fokuserer på skurke som Rhino, Lizard og Green Goblin.
Hvorvidt Spider-Man dukker op for at sætte en kæp i skurkenes ondsindede planer, bliver vi klogere på, når “The Sinister Six” får premiere til november 2016.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
