Det er noget af et hold Joel og Ethan Coen er ved at stable på benene til deres kommende film [url=/film/hail-caesar]”Hail Caesar”[/url]. George Clooney, Channing Tatum, Josh Brolin, Ralph Fiennes og Tilda Swinton har allerede sagt ja til at medvirke.

[i]Se også: [url=/george-clooney-slaar-igen-pjalterne-sammen-med-coen-broedrene]George Clooney slår igen pjalterne sammen med Coen-brødrene[/url].[/i]

Og nu lyder rygterne så på, at Jonah Hill og Scarlett Johansson lige nu er i forhandling instruktørerne om at tilslutte sig det i forvejen stærke cast. Det skriver The Hollywood Reporter.

Det vil være første gang, at Jonah Hill kommer under Joel og Ethan Coens kyndige instruktion. For Scarlett Johanssons vedkommende bliver det anden gang, da hun medvirkede i brødrenes “The Man Who Wasn’t There” tilbage i 2001.

“Hail, Caesar” handler om Eddie Mannix (George Clooney) – en såkaldt ‘fixer’ – der i 1950’ernes Hollywood var ansat til at beskytte filmstjernernes image ved at aflive rygter om romantiske forhold, slette spor af forbrydelser og lignende.

Hvornår filmen får premiere, er stadig uvist, men meget tegner på, at det bliver engang til efteråret 2015.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]