Kan en film skabe krig? Åbenbart. Seth Rogens kommende komedie, “[url=/film/interview-the]The Interview[/url]”, har skabt stor utilfredshed i Nordkorea, der kalder filmen en [i]”krigshandling”[/i].
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/rogen-og-franco-invaderer-nordkorea-i-the-interview-trailer]Rogen og Franco invaderer Nordkorea i “The Interview”-trailer[/url][/i]
I filmen tager to journalister til Nordkorea for at interviewe regimets leder, Kim Jong-un. Men da CIA finder ud af det, vil de have journalisterne til dræbe diktatoren.
Det har fået Nordkorea til at reagere med en voldsom fordømmelse og trussel: [i]”At lave og udgive en film med det formål at skade vores leder er en åbenlys terror- og krigshandling og vil absolut ikke blive tolereret. Hvis USA tillader og forsvarer visningen af denne film, så vil der blive svaret nådesløst igen,”[/i] lyder det fra Nordkorea.
Manden i midten, Seth Rogen, tager dog den diplomatiske krise med humor og ro. [i]”Normalt vil folk først slå mig ihjel for én af mine film, efter at de har betalt penge for at se den,”[/i] skriver han på Twitter.
The Interview får dansk premiere den 16. oktober.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i]
