Lige siden december har Jason Momoa (“[url=/film/conan-the-barbarian]Conan the Barbarian[/url]”) været rygtet til at medvirke i den kommende fortsættelse til “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”. Hver eneste gang rygtet er blevet nævnt, har Momoa næget sin involvering i projektet. Men nu lader det til, at der alligevel er noget om snakken.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/rygte-warner-bros-planlaegger-7-film-om-justice-league-karakterne]Rygte: Warner Bros. planlægger 7 film om Justice League karakterne[/url].[/i]

I den kommende “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman: Dawn of Justice[/url]” og den efterfølgende “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]” skal Jason Momoa spille Aquaman, kongen af Atlantis. En karakter, der blev introduceret i DC Comics i 1941 og var et af de skabende medlemmer af Justice League.

Den kommende “Batman v Superman: Dawn of Justice” optages netop nu og har Ben Affleck og Henry Cavill i hovedrollerne som henholdsvis Batman og Superman, mens Gal Gadot medvirker som Wonder Woman, Jesse Eisenberg som Lex Luthor og Amy Adams som Lois Lane.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]