Danske dramaserier som [url=/film/forbrydelsen-tv]”Forbrydelsen”[/url], [url=/film/borgen-saeson-1]”Borgen”[/url] og “Broen” har nydt stor succes i udlandet de seneste år.

[i]Se også: [url=/forbrydelsen-forfatter-og-tomas-alfredson-skal-filmatisere-snemanden] “Forbrydelsen”-forfatter og Thomas Alfredson skal filmatisere “Snemanden” [/url]
[/i]

Og onsdag aften slog “Broen” så fast, at populariteten ikke stopper lige foreløbig.

Her blev den anden sæson af DR’s dramaserie nemlig hædret med Den Gyldne Nymfe ved tv-festivalen i Monte Carlo – tv-branchens svar på Den Gyldne Palme.

Seriens hovedrolleindehaver Kim Bodnia, der netop har meddelt, at han ikke vender tilbage i en kommende sæson, modtog også prisen for bedste mandlige skuespiller.

[i]”Broen II har ligesom forgængeren placeret sig i toppen blandt de allerbedste tv-serier i verden, og det er vi stolte over. Prisen er et fornemt skulderklap og den viser, at vi har holdt niveauet i den altid svære sæson to,”[/i] siger seriens danske producent, Bo Erhardt, fra Nimbus Film.

Den tredje sæson af “Broen” kan ses på DR til næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]