Efter et utal af mislykkede forsøg på at lave en ny film om Pablo Escobar, har streaming-tjenesten Netflix nu begyndt arbejdet på en tv-serie om den columbianske narkosmugler.
[i]Se også: [url=/film/robocop-2014/biograf]Anmeldelse: RoboCop (2014)[/url]
[/i]
Tv-serien “Narcos” skal instrueres af brasilianske Jose Padilha, der har stået bag [url=/film/elite-squad-the-enemy-within]”Elite Squad”[/url]-filmene, som tidligere i år fik sit internationale gennembrud med genindspilning af kultklassikeren [url=/film/robocop-2014]”Robocop”.[/url]
I rollen som Escobar ses Wagner Moura, der også havde hovedrollen i de to “Elite Squad”-film. Og nu er det så kommet frem, at “Game of Thrones”-skuespilleren Pedro Pascal også skal spille med i tv-serien.
Pascal spiller Oberyn Martell i “Game of Thrones”, og han er hurtigt blevet en af fansenes favoritter i fjerde sæson af den populære HBO-serie. I “Narcos” skal Pascal spille Javier Pena – en agent der får til opgave at fange den berygtede Escobar.
[i]”Vores idé er at fortælle den sande historie om, hvordan kokain blev sådan et stort problem i USA og Europa, og hvordan det hele startede her i Medellin[/i]”, sagde Padilha tilbage i april, hvor Netflix for første gang annoncerede tv-serien.
Chris Brancato ([url=/film/hannibal]”Hannibal”[/url]) har stået for manuskripterne. Planen er at optagelserne til “Narcos” begynder senere i år og får premiere i 2015.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
