Det er noget af et instruktør-hurlumhej Marvel har kørende i øjeblikket. Først var Edgar Wright ombord på den kommende superheltefilm [url=/film/ant-man]”Ant-Man”[/url]. Men efter manuskriptuenigheder endte Wright med at trække sig fra den længe ventede film.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/adam-mckay-skal-instruere-marvels-ant-man]Adam McKay skal instruere “Ant-Man”[/url][/i]

Senere har tre instruktører været rygtet til at overtage instruktørstolen: Adam McKay ([url=/film/anchorman]”Anchorman”[/url], “Stepbrothers”, [url=/film/other-guys-the]”The Other Guys”[/url]), Rawson Marshall Thurber ([url=/film/dodgeball]”Dodgeball”[/url]) og Ruben Fleischer ([url=/film/zombieland]”Zombieland”[/url]).

Alt tydede på, at McKay skulle få lov til at styre myremands-filmen, men det forlyder nu, at han har trukket sig ud af forhandlingerne. Årsagen til dette brud er endnu uvist.

I hovedrollen som Ant-Man er Paul Rudd, som også har Evangeline Lilly ([url=/film/hobbitten-dragen-smaugs-oedemark]”Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark”[/url]) og Michael Douglas på rollelisten.

Filmen står (stadig) til at få amerikansk premiere d. 17. juli 2015.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]