Ovenpå nyheden om, at Edgar Wright har valgt at forlade filmatiseringen af Marvels “[url=/film/ant-man]Ant-Man[/url]” tæt på produktionsstart, kan hjemmesiden [url=http://www.latino-review.com/news/exclusive-drew-goddard-has-left-marvels-daredevil]Latino Review[/url] nu fortælle, at tegneseriegiganten har mistet endnu en instruktør.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-cabin-in-the-woods-instruktoer-drew-goddard-skriver-daredevil]”The Cabin in the Woods”-instruktør Drew Goddard skriver “Daredevil”[/url][/i]

Der er her tale om “[url=/film/cabin-in-the-woods-the]The Cabin in the Woods[/url]”-instruktøren, Drew Goddard, der skulle stå bag en tv-serie om “Daredevil” for streamingtjenesten Netflix. Hjemmesiden nævner dog, at de endnu ikke har fået en bekræftelse på rygtet, eftersom denne weekend er en helligdag i USA.

Goddard var sat til at skrive og instruere det første afsnit af tv-serien og samtidig fungere som [i]showrunner[/i] og producer på de efterfølgende afsnit.

Det er muligvis Goddards forpligtelser som instruktør på Sonys “Spider-Man”-spinoff om skurkegruppen The Sinister Six, der kan være årsagen til bruddet.

Marvel havde endnu ikke offentliggjort nogle skuespillere til tv-serien, men skulle rygtet tale sandt, forventes det, at tegneseriegiganten ligesom med “Ant-Man” vil fortsætte produktionen. Om der vil forekomme forsinkelser – eller om rygtet overhovedet taler sandt – vides dog endnu ikke.

[b][/b][i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]