I denne uge er der omsider biografpremiere på en af årets mest ventede film, “[url=/film/x-men-days-of-future-past]X-Men: Days of Future Past[/url]” – den efterhånden syvende spillefilm om Marvels magtfulde mutanter.

En af dem er den nærmest udødelige og evigt sammenbidte Wolverine (Hugh Jackman), som i filmen tager tilbage i tiden til 1970’erne for at ændre tidens gang, så alverdens mutanter ikke bliver dræbt af mægtige megarobotter i fremtiden.

Filmz TV rejste for nylig til London for at tale med to af filmens stjerner: Skotske James McAvoy (“[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]”), som spiller den unge Professor X, samt selveste Hugh Jackman, som i dén grad var i hopla.

Føler Jackman, at den ultimative Wolverine-film stadig mangler at blive lavet? Var det svært for McAvoy, som er en trofast [i]trekkie[/i], at spille over for Patrick “Jean-Luc Picard” Stewart? Og hvad sagde Jackman til vores lille aprilsnar? Få alle svarene i dagens Filmz TV!