Efter utallige måneder med rygter, forudsigelser og annoncerer er det endelig sket: Optagelserne til J.J. Abrams’ længe ventede syvende kapitel i “Star Wars”-serien er gået i gang.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/officielt-her-er-rollebesaetningen-til-star-wars-episode-vii]Officielt: Her er rollebesætningen til “Star Wars: Episode VII”[/url][/i]

Det er J.J. Abrams’ eget produktionsselskab, Bad Robot, som annoncerer, at optagelserne er gået i gang, ved at tweete et billede af et “Star Wars”-klaptræ ledsaget af teksten “[i]#dayone[/i]”.

Der er stadig ikke mange informationer om filmens egentlige handling, men filmen er baseret på et manuskript, Abrams selv har stået for i samarbejde med Lawrence Kasdan (“[url=/film/star-wars-episode-v-imperiet-slaar-igen-special-edition]Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen[/url]”). Sidst men ikke mindst er John Williams tilbage, når soundtracket til filmen skal komponeres.

“[url=/film/star-wars-episode-vii]Star Wars: Episode VII[/url]” får verdenspremiere den 18. december 2015.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]