Tv-serien “[url=/film/penny-dreadful-tv]Penny Dreadful[/url]”, der i USA bliver sendt på Showtime, får snart premiere på HBO Nordic. Serien, som bliver beskrevet som en psykologisk gyserserie, er nu blevet ledsaget af en ny trailer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kom-med-julia-roberts-bag-kulisserne-paa-hbo-s-the-normal-heart]Kom med Julia Roberts bag kulisserne på HBO’s “The Normal Heart”[/url][/i]

I Penny Dreadful finder man nogle af litteraturhistoriens mest ikoniske gotiske karakterer som Dr. Frankenstein og monstret, Dorian Grey samt en række karakterer fra Dracula-romanen placeret i Victoriatidens London. Serien sammenfletter disse klassiske gyser-historier, mens karaktererne kæmper med deres monstrøse fremmedgørelse.

Det er den Oscar-nominerede manuskriptforfatter John Logan (“[url=/film/gladiator]Gladiator[/url]”), der står bag serien, som han både skriver og producerer. Rollelisten består af prominente navne som Josh Hartnett (“[url=/film/black-hawk-down]Black Hawk Down[/url]”), Eva Green (“[url=/film/casino-royale]Casino Royale[/url]”) og Timothy Dalton (“[url=/film/licence-to-kill]Licence to Kill[/url]”).

De første to episoder har premiere på HBO Nordic den 19. maj, mens nye episoder er tilgængelige de følgende mandage – inden for 24 timer efter den amerikanske premiere.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]