Tilbage i 2009 skaffede Casper Christensen rettighederne til en film baseret på Per Kaaes bog om Se og Hør. Her 5 år senere er der dog ikke længere planlagt en film om ugebladet. I stedet er den kendte komiker på vej med en tv-serie om det højaktuelle emne.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/sacha-baron-cohen-hyrer-christensen-og-hvam-til-the-lesbian]Sacha Baron Cohen hyrer Christensen og Hvam til “The Lesbian”[/url][/i]
Casper Christensen fortæller til Filmmagasinet Ekko, at det er et rent sammentræf, at nyhederne om tv-serien kommer frem nu, hvor Se og Hør-skandalen er på sit højeste. Det er nemlig en måned siden, han fik udviklingsstøtte til serien, som han vil lave i samarbejde med TV 2.
“[url=/film/klovn-saeson-1]Klovn[/url]”-skuespilleren fortæller dog, at Se og Hør-skandalen kommer til at have indflydelse på tv-serien: “[i]Det hele er vendt lidt på hovedet lige nu, og nogle af tankerne skal måske ændres lidt.[/i]”
Tv-serien, som Casper Christensen skriver i samarbejde med Jesper Rofelt (“[url=/film/banjos-likoerstue]Banjos likørstue[/url]”) og Martin Kongstad (“[url=/film/deroute]Deroute[/url]”), har endnu ikke fået en premieredato.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url][/i].
