Den populære duo Roberto Orci og Alex Kurtzman, der bl.a. har stået for manuskripterne til de to første “[url=/film/transformers]Transformers[/url]”-film, “[url=/film/star-trek-into-darkness]Star Trek Into Darkness[/url]” og “[url=/film/amazing-spider-man-2-the]The Amazing Spider-Man 2[/url]”, har valgt at gå hver til sit.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/chris-pine-har-et-saerligt-oenske-til-star-trek-3]Chris Pine har et særligt ønske til “Star Trek 3″[/url][/i]

Det skyldes, at de to manuskriptforfattere begge gerne vil prøve kræfter med instruktørrollen. Mens Kurtzman er blevet sat i forbindelse med en “Spider-Man”-spin-off om skurken Venom, så forlyder det, at Orci er interesseret i at instruere den tredje film i “Star Trek”-franchisen, som blev genstartet af J.J. Abrams i 2009.

Ifølge Variety kæmper Roberto Orci, der allerede er tilknyttet filmen som manuskriptforfatter, hårdt for at overtale Paramount om at få lov til at stå bag kameraet på filmen, eftersom Abrams har for travlt med “[url=/film/star-wars-episode-vii]Star Wars: Episode VII[/url]”.

Filmstudiets plan er, at den tredje, endnu unavngivne “Star Trek”-film skal ramme biograferne verden over i 2016 på franchisens 50 års jubilæum. Det forventes også, at rollebesætningen fra de to tidligere film vender tilbage, når optagelserne begynder engang næste år.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]