Tilbage i 2009 producerede “[url=/film/transformers]Transformers[/url]”-instruktøren, Michael Bay, en genindspilning af den klassiske gyserfilm “[url=/film/fredag-den-13]Fredag den 13.[/url]” fra 1981 med den maskebeklædte Jason Voorhees i hovedrollen. Nu planlægger Bay så at gøre det endnu engang.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/fredag-den-13-faar-endnu-et-reboot]”Fredag den 13.” får endnu et reboot[/url][/i]

Versionen fra 2009 klarede sig udmærket kommercielt, men blev langt fra den succes, som man havde håbet på, og nogen efterfølger blev derfor aldrig søsat. Nu har Michael Bay så fået nyt blod på tanden og er klar på at forsøge sig endnu engang med den velkendte serie.

David Bruckner, som instruerede et segment til gyser-antologifilmen “V/H/S”, skal stå for at instruere filmen. Det har desuden tidligere været rygtet, at man ville forsøge sig med en [i]found footage[/i]-udgave, som det kendes fra bl.a. “[url=/film/paranormal-activity]Paranormal Activity[/url]”-serien.

Om disse rygter viser sig at være sandt, kan man se, når filmen får amerikansk premiere fredag den 13. marts 2015.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]