Hemmelighedskræmmeriet om Christopher Nolans længe ventede sci-fi-film “[url=/film/interstellar]Interstellar[/url]” vil ingen ende tage. “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”-instruktøren er faktisk så hemmelighedsfuld, at han ikke engang vil fortælle filmens komponist, Hans Zimmer, hvad “Interstellar” handler om.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/detaljer-om-christopher-nolans-interstellar-afsloeret#new]Detaljer om Christopher Nolans “Interstellar” afsløret[/url]
[/i]
Hans Zimmer fortæller, at Christopher Nolan ville have ham til at komponere filmens musik uden at kende noget til filmens manuskript eller historie. Zimmer siger nærmere, at Nolan gav ham et stykke papir med noget tekst, som han så skulle komponere filmens musik ud fra. På papiret var der dog ikke detaljer om filmens plot, men i stedet hvilke følelser Christopher Nolan ønskede, at Hans Zimmer skulle tilføre musikken.
På nuværende tidspunkt ved vi kun, at “Interstellar” omhandler en gruppe opdagelsesrejsende, der udnytter et nyopdaget ormehul til at overgå de hidtidige begrænsninger for menneskelig rumrejse.
I filmens hovedrolle kan Matthew McConaughey (“[url=/film/dallas-buyers-club]Dallas Buyers Club[/url]”) ses, mens rollelisten også tæller stjerner som Jessica Chastain (“[url=/film/zero-dark-thirty]Zero Dark Thirty[/url]”), Anne Hathaway (“[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]”), Casey Affleck (“[url=/film/gone-baby-gone]Gone Baby Gone[/url]”), Topher Grace (“[url=/film/spider-man-3]Spider-Man 3[/url]”), Wes Bentley (“[url=/film/hunger-games-the]The Hunger Games[/url]”) og Michael Caine (“[url=/film/prestige-the]The Prestige[/url]”).
“Interstellar” instrueres af Christopher Nolan udfra et manuskript af ham selv og broderen Jonathan Nolan. Hvordan Hans Zimmer har klaret opgaven kan ses, når filmen får dansk biografpremiere den 6. november i år.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url][/i].
