Johnny Knoxville er nok bedst kendt for sine utallige pranks og vovede stunts i MTV’s drengerøvsserie “Jackass”. Siden har han også forsøgt sig som skuespiller i en række film, og nu er drengerøven så klar til at medvirke i endnu en film – nemlig den Michael Bay-producerede “[url=/film/teenage-mutant-ninja-turtles-2014]Teenage Mutant Ninja Turtles[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/traileren-til-michael-bays-teenage-mutant-ninja-turtles-er-ude-nu]Traileren til Michael Bays “Teenage Mutant Ninja Turtles” er ude nu[/url][/i]

Johnny Knoxville skal lægge stemme til anførerskildpadden Leonardo, der ellers spilles af den relativt ukendte skuespiller Pete Ploszek. I redigeringsprocessen har man nemlig valgt at eftersynkronisere skuespillerens replikker. Det samme sker for skildpaddegruppens mentor, Splinter, som spilles af Danny Woodburn. Hans stemme vil blive erstattet af Tony Shalhoubs (“[url=/film/monk-saeson-2]Monk[/url]”). Det forventes også, at de resterende skildpadder vil få tilført nye stemmer.

Filmen instrueres af “[url=/film/wrath-of-the-titans]Wrath of the Titans[/url]”-instruktøren Jonathan Liebesman ud fra et manuskript af Josh Appelbaum og André Nemec, der tidligere har skrevet “[url=/film/mission-impossible-ghost-protocol]Mission: Impossible – Ghost Protocol[/url]”. “Teenage Mutant Ninja Turtles” indtager de danske biografer den 4. september i år.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]