Få skuespillere kommer i løbet af deres karrierer til at fortolke så ikoniske karakterer som Gollum, King Kong og Kaptajn Haddock, men Andy Serkis har tydeligvis ikke nogen intentioner om at slippe speederen.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nyt-set-billede-af-andy-serkis-fra-dawn-of-the-planet-of-the-apes]Nyt set-billede af Andy Serkis fra “Dawn of the Planet of the Apes”[/url][/i]
Den 49-årige engelske skuespiller er nemlig netop blevet annonceret som instruktør på Warner Bros.s kommende live-action filmatisering af Rudyard Kiplings “Junglebogen” fra 1894.
Filmen, der er baseret på et manuskript af den endnu ukendte Callie Kloves – datteren til manuskriptforfatteren Steven Kloves (“Harry Potter”-serien), bliver samtidig Serkis’ spillefilmsdebut som instruktør.
Nyheden markerer dermed startskuddet for kapløbet mellem Warner Bros. og Disney, der ligeledes arbejder på en live-action filmatisering af jungle-fortællingerne med Jon Favreau i instruktørstolen. Rygterne vil dog vide, at Serkis’ udgave er mere dyster end Disneys.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
