I sidste uge kunne vi bringe to klip fra “[url=/film/12-years-a-slave]12 Years a Slave[/url]”-manuskriptforfatteren, John Ridleys, kommende Jimi Hendrix-film med Andre 3000 i hovedrollen. I dag kan vi så berette, at der er endnu en Jimi Hendrix-film i støbeskeen. Men i modsætning til Ridleys film, så har denne fået Hendrix-familiens blå stempel.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-de-to-foerste-klip-af-andre-3000-som-jimi-hendrix]Se de to første klip af Andre 3000 som Jimi Hendrix[/url][/i]
Experience Hendrix LLC, som Hendrix-familiens firma hedder, har nemlig solgt rettighederne til en officiel Jimi Hendrix-film til det store agentfirma ICM. Det betyder, at ICM i modsætning til Ridley vil have fri adgang til hele Hendrix’ sangkatalog. Andre 3000-filmen har nemlig kun adgang til de Hendrix-sange, som guitaristen ikke selv oprindeligt har skrevet.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal instruere og spille hovedrollen i den officielle Hendrix-film. Tidligere er prominente navne som Will Smith, Eddie Murphy og Anthony Mackie (“[url=/film/hurt-locker-the]The Hurt Locker[/url]”) dog blevet sat i forbindelse med rollen som den gudsbenådede guitarist.
[i]Hvem håber du på at se i rollen som Jimi Hendrix?[/i]
