Optagelserne til det første kapitel i Lene Kaaberbøls succesfulde fantasyserie “Skammerens datter” er netop gået i gang. I den forbindelse har Nepenthe Film udsendt de første billeder fra filmen, der bliver optaget i Tjekkiet og Island.

[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/skammerens-datter-84645]Se billederne her[/url].[/b]

“Skammerens datter” handler om Dina og hendes to søskende, der bor i en lille landsby med deres mor, som er Skammer. Dina har arvet sin mors overnaturlige skammerevner, der gør, at hun kan se alle folks løgne. Disse evner viser sig at være nyttige, da hun bliver involveret i et blodigt opgør mellem to fyrstesønner.

Filmen, der har et budget på ca. 50 millioner kroner, bliver instrueret af Kenneth Kainz (“[url=/film/parterapi]Parterapi[/url]”) baseret på et manuskript af Anders Thomas Jensen (“[url=/film/haevnen]Hævnen[/url]”). På rollelisten kan Peter Plaugborg, Jakob Oftebro, Søren Malling og Maria Bonnevie ses. Filmens hovedrolleindehaver er dog endnu ikke offentliggjort.

Det forventes, at “Skammerens datter” vil få biografpremiere i 2015.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].