Om en lille måned får “[url=/film/detektiverne]Detektiverne[/url]” premiere, og allerede nu kan du få en forsmag på opklaringsarbejdet. SF Film har nemlig udsendt en video til den danske børnefilm.
“Detektiverne” handler om den 13-årige Mathilde, som beslutter sig for at åbne et detektivbureau, der skal hjælpe de svage og fattige. Hun får overtalt den overvægtige karate-helt-wannabe Gustav og den fingernemme Mensa-nørd Tobias til at hjælpe hende. Men der går ikke lang tid, før de får både kriminelle, politiet og en hel by i hælene.
“Detektiverne”, der er Esben Tønnesens instruktørdebut, får premiere den 10. april i de danske biografer.
