Hvad enten du køber billet eller ej til “[url=/film/klassefesten-2-begravelsen]Klassefesten 2[/url]” eller “[url=/film/far-til-fire-onkel-sofus-vender-tilbage]Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage[/url]”, så betaler du for, at de bliver lavet. Film, der åbent og ærligt kun vil laveste fællesnævner og et stort publikum. Under 10% af den danske befolkning kommer til at se filmene, men vi kommer alle til at betale ved skattekasse 1.
Der findes to filmstøtteordninger i Danmark: Konsulentordningen og markedsordningen. Den første gives til film, der ikke ville kunne klare sig på markedet, men som vil noget nyt og banebrydende. Det er en god ordning, som andre lande misunder Danmark. Uden den havde der næppe været dogmefilm.
Den anden giver støtte til film med stor, bred appel. Her er kun én parameter: Antal solgte billetter. Det kan der være god mening med, for hvis nu folk en dag bliver trætte af “Far til fire”, så ville det være ærgerligt, hvis Nordisk Film måtte dreje nøglen om pga. én fiasko. Sikkerhedsnettet er godt. Men hvis filmene går godt, så giver det meget lidt mening, at skattepengene skal blive i en privat virksomhed – de burde gå tilbage til filmskabelsen.
[full]Derfor bør markedsordningen laves om til en lånebaseret ordning. Giver filmen underskud, så skal det rentefri lån ikke betales tilbage. Giver filmen derimod overskud udover lånet, så bør pengene gå tilbage til DFI, der så kan støtte flere danske filmtalenter.
Dansk film må gerne tjene penge på at lave skodfilm, men der burde ikke kunne tjenes støttepenge på at lave skodfilm. Og hvis “Far til fire” og “Klassefesten” ikke kan tjene sig selv hjem, hvad er så egentlig deres berettigelse? Det ville svare til at give McDonalds statsstøtte. Talentstøtte og sikring imod økonomisk fiasko burde være filmstøtteordningernes formål. Men dansk film må holde klassefest for egne penge.
[i]Hvad mener du?[/i][/full]
