Den amerikanske tv-kanal HBO har udsendt en ny 15 minutters lang featurette fra produktionen af den kommende fjerde sæson af “[url=/film/game-of-thrones]Game of Thrones[/url]”, der er baseret på George R.R. Martins berømte “A Song of Ice and Fire”-bogserie.
[b][url=http://filmz.dk/film/game-of-thrones/trailers/84896]Se featuretten her[/url].[/b]
I den fjerde sæson fortsætter kampen om jerntronen og derved herredømmet over Westeros, alt imens mørke kræfter er på vej ned fra det kolde nord, og Daenerys Targaryen klargør en invasion med sine drager fra syd.
Danske Nikolaj Coster-Waldau, Peter Dinklage, Kit Harington, Lena Headey og størstedelen af de skuespillere, der overlevede tredje sæson, vender tilbage, mens de bl.a. får følgeskab af nye navne som Mark Gatiss og Roger Ashton-Griffiths, når den fjerde sæson ruller over skærmen til foråret.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
