Tilbage i september sidste år annoncerede Warner Bros. og DC Comics tv-serien “Gotham”, der skulle konkurrere med Marvels “[url=/film/agents-of-s-h-i-e-l-d]Agents of S.H.I.E.L.D.[/url]” og omhandle en ung James Gordon. Hvem, der skal spille den yngre Gordon, er nu blevet afsløret.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/batman-serie-om-gotham-og-james-gordon-er-paa-vej]Batman-serie om Gotham og James Gordon er på vej[/url].[/i]
Valget er faldet på Ben McKenzie, der herhjemme nok bedst er kendt for sin rolle som Ryan i serien “Orange County”. McKenzie har siden sine dage som teen-idol derudover medvirket i politiserien “Southland”.
“Gotham” vil, som navnet antyder, være en del af Batman-universet, hvor vi kommer til at følge den velkendte politiofficer, Gordon, mens vi samtidig vil få fortalt historien om de mange skurke, der gjorde byen berømt.
Serien bliver produceret af Bruno Heller, der har stået bag anerkendte serier som “[url=/film/mentalist-the-saeson-1]The Mentalist[/url]” og “[url=/film/rome]Rome[/url]”. Heller vil også være med til at skrive serien, men står dog ikke anført som showrunner – den kreative anfører, der styrer produktionen.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
