Genindspilningen om den lovhåndhævende robotbetjent Alex Murphy er lige om hjørnet, og i mellemtiden har Columbia Pictures udgivet en ny featurette til “[url=/film/robocop-2014]RoboCop[/url]”, der går bag om filmens centrale karakterer.
[b][url=http://filmz.dk/film/robocop-2014/trailers/84319]Se featuretten her[/url].[/b]
Filmen foregår i året 2028 og fortæller endnu engang historien om politimanden Alex Murphy, der under en udrykning bliver skadet af en eksplosion. Han rekrutteres derefter af teknologifirmaet OmniCorp til et eksperiment, der ender med at forvandle ham til superbetjenten RoboCop, som er mere robot end menneske.
Svenske Joel Kinnaman indtager filmens titelrolle, mens Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley og Gary Oldman også vil være at finde på rollelisten.
“RoboCop” starter den kriminelle oprydning i de danske biografer 6. februar.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
