Instruktør Quentin Tarantino kunne få uger tilbage offentliggøre, at han var færdig med manuskriptet til sin kommende film, “The Hateful Eight”, der skulle være endnu en western. Det lader dog nu til, at vi højst sandsynligt ikke får filmen at se lige foreløbigt.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/quentin-tarantinos-naeste-film-er-the-hateful-eight]Quentin Tarantinos næste film er “The Hateful Eight”[/url].[/i]
Tirsdag morgen kunne Tarantinos agent oplyse ham, at hans manuskript var blevet lækket på internettet. Dette skuffede Tarantino til sådan en grad, at han valgte at lægge manuskriptet til side indtil videre.
Tarantino kan endvidere fortælle, at kun seks personer har været i besiddelse af manuskriptet. “[url=/film/django-unchained]Django Unchained[/url]”-produceren Reggie Hudlin, skuespillerne Tim Roth, Michael Madsen, Bruce Dern og en af de to sidstnævntes agent. Hudlin lod samtidig en anden agent læse manuskriptet, dog uden at han fik en kopi med sig.
Tarantino er overbevist om, at Roth på ingen måde har noget med lækagen at gøre, men at skylden i stedet ligger hos enten Dern eller Madsens agent, hvor han hælder til, at det er Derns.
Planen er nu, at Tarantino vil udgive manuskriptet offentligt og så derefter rykke videre til en af sine mange andre idéer. Det vides endnu ikke, om “The Hateful Eight” nogensinde vil komme på tale igen.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
