Der var aldrig den store tvivl om, hvorvidt den Emmy-vindende dramaserie “The Newsroom” ville blive fornyet med en tredje sæson, men det er derimod noget mere overraskende, at tv-kanalen HBO nu kan melde ud, at denne tredje sæson også bliver seriens sidste.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/hbo-nordic-skyder-aaret-i-gang-med-hele-seks-januar-premierer]HBO Nordic skyder året i gang med hele seks januar-premierer[/url].[/i]
Serien, der er skabt af “[url=/film/social-network-the]The Social Network[/url]”-manuskriptforfatteren Aaron Sorkin, startede tilbage i 2012 og kommer til at slutte til efteråret, hvor det sidste hold afsnit ruller over skærmen. Hverken HBO eller Sorkin har endnu meldt ud, hvorfor den tredje sæson bliver seriens sidste.
“The Newsroom” har indtil nu vundet en enkelt Emmy i 2013 for Bedste Mandlige Hovedrolle I Et Drama, der gik til hovedrolleindehaver Jeff Daniels. Derudover har serien bl.a. været nomineret til to Golden Globes og yderligere to Emmy’er.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
