Hvis man er den heldige ejer af et fjernsyn i Ultra HD, så er der godt nyt på vej. På den igangværende gadgetmesse CES (Consumer Electronics Show) i Las Vegas har streamingtjenesten Netflix nemlig offentliggjort, at de allerede i år vil begynde at sende i Ultra HD. Det vil altså sige indhold med en opløsning på minimum 3840 x 2160 pixels.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-og-plakat-til-anden-saeson-af-netflix-serien-house-of-cards]Trailer og plakat til anden sæson af Netflix-serien “House of Cards”[/url].[/i]

2. sæson af Netflix’ egenproducerede dramaserie “[url=/film/house-of-cards]House of Cards[/url]” vil som den første serie på Netflix blive tilgængelig i Ultra HD. Om man allerede får fornøjelsen af at opleve Kevin Spacey i Ultra HD den 14. februar i forbindelse med sæsonens lancering vides dog endnu ikke. Sikkert er det dog, at også “[url=/film/breaking-bad]Breaking Bad[/url]” vil blive tilgængelig i Ultra HD senere på året.

Hvis man håber på at se Ultra HD på sin computermonitor eller med sit Panasonic tv, så må man dog væbne sig med tålmodighed. I første omgang er det nemlig kun smart-tv fra Sony og LG, som får fornøjelsen af den forbedrede billedkvalitet.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]