XYZ Films har udsendt en international trailer til den længe ventede indonesiske actionfilm “[url=/film/raid-2-the]The Raid 2[/url]”, der fortsætter historien fra 2011’s “[url=/film/raid-redemption-the]The Raid: Redemption[/url]” – og der er smæk for alle pengene.

[b][url=http://filmz.dk/film/raid-2-the/trailers/83146]Se traileren her[/url].[/b]

“The Raid 2” starter op kort efter slutningen på originalen, hvor politiofficeren Rama presses til at gå undercover i et fængsel for at kunne sikre, at hans familie forbliver i sikkerhed. Herinde er hans mission at komme tæt på manden Uco, så han kan få hans far, mafia-bossen bangun, ned med nakken.

Gareth Evans, der skrev og instruerede originalen, har også stået bag “The Raid 2”, som efter planen rammer amerikanske biografer til marts.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]