Som vi rapporterede i går her på Filmz, har BBC netop udsendt en splinterny trailer til den længe ventede 3. sæson af tv-serien “[url=/film/sherlock-saeson-1]Sherlock[/url]”. Den korte trailer gjorde os dog ikke meget klogere på plottet i de kommende afsnit, men nu har BBC One lagt en kort synopsis op på tv-stationens [url=https://www.facebook.com/BBCOne]Facebook-side[/url].
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-trailer-til-3-saeson-af-sherlock]Ny trailer til 3. sæson af “Sherlock”[/url].[/i]
BBC fortæller (og der skal selvfølgelig advares mod [b][i]spoilers[/i][/b]), at sæson 3 begynder to år efter sæson 2. John Watson (Martin Freeman) er kommet videre med sit liv, siden hans gode ven, Sherlock Holmes (Benedict Cumberbatch), tilsyneladende tog livet af sig selv. Watson øjner nye muligheder, romantik og en tryg fremtid. Men da London bliver truet med et enormt terroristangreb, genopstår Sherlock Holmes pludseligt på en teatralsk facon, der kommer meget naturligt til ham. Det er lige dét, som hans bedste ven, Watson, havde håbet ville ske. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig…
Facebook-siden slår i øvrigt fast, at det første nye afsnit – “The Empty Hearse” – varer 90 minutter og bliver transmitteret på engelsk tv allerede op til jul i år. Vi har tidligere rapporteret, at [url=http://filmz.dk/premieredato-paa-3-saeson-af-sherlock-endelig-offentliggjort]afsnittet får amerikansk tv-premiere den 19. januar[/url]. [url=http://www.dr.dk/TV/kanal/DR3/Programmer/Sherlock/sherlock.htm]DR3 viser sæson 3 engang i januar 2014[/url].
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
